Dårlig kommunikation

Dårlig kommunikation
Jeg har for nylig deltaget i dårlig kommunikation, hvor jeg ikke har været ordentlig. Jeg ku' ha' gjort det bedre! Jeg ku' ha' reageret anderledes! Jeg sidder tilbage med lidt dårlig samvittighed og en dårlig smag i munden.. Er det rart? nej! Ville jeg have gjort det anderledes, hvis jeg fik muligheden? Det ved jeg ikke! 

Del dette indlæg

Uenigheder, skænderier, uoverensstemmelser. Dårlig kommunikation kan kaldes mange ting.  Dårlig kommunikation kan opstå i alle relationer, i familier, imellem kollegaer, i vennegrupper, parforhold mm. 

Når et menneske indgår i en relation med et andet menneske, er der altid en risiko for dårlig kommunikation.

Hvorfor oplever vi dårlig kommunikation?

Jeg tror, det er de færreste mennesker, som bevidst opsøger dårlig kommunikation. Selvfølgelig er der dem ( inkl. mig selv), som nogle gange provokerer f.eks. min mand bevidst. Dog ikke fordi, jeg gerne vil skændes, eller selv blive irettesat, men for at få en reaktion. ( hvis du selv oplever, at din partner nogle gange virker ligeglad med dig, kan ønsket om opmærksomhed blive så stort, at vi bruger uhensigtsmæssige metoder f.eks. som at provokere eller starte et skænderi – for så får vi trods alt lidt respons) Du kan læse mere om parterapi her. 

For tiden oplever jeg at min datter, som er præ-teenager, provokerer bevidst. Hun ved, hvad hun kan gøre, for at sætte gang i både os forældre, og hendes lillebror. Søger hun bevidst dårlig kommunikation? Nej det tror jeg ikke. I stedet er hun i gang med at udvikle sig selv, og lære grænser i samvær at kende. (Kender du til udfordringer med børn, eller hele familien generelt, så har relationsterapi måske din interesse?)

Dårlig kommunikation kan også opstå på arbejdspladsen. Enten imellem leder og ansat eller imellem to kollegaer. Det kan være svært at blive enige, hvis dèt, den anden siger, overhovedet ikke giver mening for dig! Læs evt. mere om samtalehjælp til erhverv her.

Min påstand er, at vi oplever dårlig kommunikation, når vi ikke formår, at mentalisere og møde hinanden. Altså forlade vores egne ideer, for i en tid, at se tingene med den andens øjne, og forstå situationen, sådan som de forstår den. Vi kan bestræbe os på at kunne mentalisere, men nogle gange bliver det for svært – det blev det for mig i sidste uge!

Dårlig kommunikation

Jeg oplevede lige før weekenden dårlig kommunikation. Hvordan jeg ikke mødte, og ikke selv blev mødt af den anden part. Grunden til at jeg skriver om det her, er nok (hvis jeg skal mærke efter og være ærlig), at jeg ikke har været ordentlig. Jeg ku’ ha’ gjort det bedre! Jeg sidder tilbage med lidt dårlig samvittighed og en dårlig smag i munden.. Er det rart? nej! Ville jeg have gjort det anderledes, hvis jeg fik muligheden? Det ved jeg ikke! 

Episoden er kort fortalt: Jeg ringer til min relation (lad os kalde ham Børge – så er der ingen, der bliver “hængt ud” eller ikke for lov til at give sit syn på sagen, hvis vedkommende er anonym). Nå, jeg ringer til Børge. Jeg skal ordne noget praktisk med ham. Undervejs i vores samtale, svarer Børge kort for hovedet (kortere end han plejer), Børge virker ikke interesseret i at vi finder en løsning, og jeg kan mærke, at jeg bliver irriteret.

Mig: “Du lyder vred. Jeg tror ikke vi skal snakke mere sammen nu, for jeg kan mærke, at jeg bliver irriteret.”

Børge: “næ, jeg er ikke vred!” (ok tænker jeg- måske ikke vred, men så noget andet, for jeg ku’ næsten mærke trykket fra hvert et ord)

Mig: “er du ked af det så?”

Børge: “nej. Jeg er skuffet! Skuffet over, at du ikke har informeret mig. At du har truffet et valg- for mig! Skuffet over, at noget er holdt hemmeligt!!!””

 

AV! og JA! Noget er holdt hemmeligt for Børge! Noget er blevet besluttet uden om Børge.

At møde hinanden efter konflikt

I terapi taler vi om, at der hele tiden sker kontaktbrud. Vi kan blive sure, irriterede, vrede, kede af det, skuffede mm. og vende os væk fra hinanden. Vi kan have brug for, lige at mærke alene, hvordan har jeg det? hvad vil jeg nu? hvordan skal jeg reagere? Er det her ok? Helt fra små af, har vi som oftest skjult øjnene, når vi græder. Der er nogle (sårbare) følelser, som vi vant til, at være alene med. Som vi måske har erfaring med, at kun vi selv må se? Ingen andre har adgang. Det kan også være, at vi sagtens kan dele vores sårbare følelser, men at vi ofte instinktivt vender os selv væk fra situationen, for at beskytte os selv. (det kender jeg selv, hvis min mand siger noget, der rammer mig. Jeg kan godt vende hovedet væk i et splitsekund imens jeg prøver at få den sårede følelse under kontrol, og samtidig beslutte mig for om jeg skal gå til angreb, og sige noget grimt til ham, eller om jeg skal kapitulere, og sige, “ja, det var rigtigt. Nu er jeg ked af det- vil du trøste mig..”

I episoden med Børge, kan jeg godt forstå hans følelser. Jeg kan godt forstå, at han er skuffet, fordi jeg har truffet et valg på hans vegne. (jeg ville selv blive vred, ked af det OG skuffet, hvis Børge havde gjort det samme overfor mig!) Altså er jeg helt med på hvorfor Børge reagerer, som han gør. Og jeg forstår det! Det giver god mening for mig! Samtidig har jeg haft nogle private overvejelser. Der har været en mening med, at jeg har gjort, som jeg har. Jeg har haft grunde. Så selv om det giver mening, står jeg stadig med en dårlig smag i munden, for jeg forstår SÅ MEGET skuffelsen, som Børge føler.

I terapi hjælper jeg jer, til at forstå hinandens perspektiver. Uanset om det er dårlig kommunikation i parforhold, hele familien, i vennegruppen eller på arbejdspladsen, så hjælper jeg jer, med at mentalisere. At forstå de andres bevæggrunde, og genetablere en respektfuld kontakt imellem jer. Som terapeut er jeg ikke følelsesmæssigt involveret i de udfordringer I kommer med. Jeg har derfor lettere ved, at bevæge mig imellem de forskellige perspektiver, og hjælpe jer til igen at nå hinanden. Udfyld kontaktformularen, hvis jeg skal ringe dig op, ang. de udfordringer, du måske bøvler med. I forhold til den dårlige kommunikation med Børge, må jeg erkende, at mine egne følelser gør det mere vanskeligt for mig, at nå til en fælles erkendelse og genetablere den gode kontakt. I relationen med Børge er hverken parterapeut eller psykoterapeut. Her er jeg bare Lise, et menneske, som ikke altid gør det rigtige.

Se også disse indlæg

hvad er en god mor?
Individuel terapi

God mor

Er du en god mor? Er du i tvivl? Bange for ikke at gøre det godt nok? Kommer du til at sammenligne dig med andre mødre? Hvordan ved du om, du er en god mor? Om det du gør er godt (nok)? Det er først om mange år, at vi kan se konsekvenserne af vores valg og handlinger i forhold til vores børn. Som mor kan Tvivlen fylde meget – og nogle gange tager den overhånd.

Taknemmelighed - mærk mere taknemmelighed i dit liv hos psykoterapeut Faaborg
Individuel terapi

Taknemmelighed

Hvor tit mærker du følelsen af taknemmelighed i dit liv? For de mennesker, der er omkring dig? Personligt er det sjældent, at jeg overvejer om eller hvor taknemlig jeg er. Ofte kører hverdagen bare derud af.. masser af ting, jeg skal gøre og forholde mig til – det er sjældent at jeg tillader mig selv, at mærke efter. (lidt dobbeltmoralsk, når jeg ofte beder mine klienter i terapier om at mærke efter, hvordan de har det.)