Quiet quitting

quiet quitting Parterapi nær Svendborg
Et par kommer i parterapi med en oplevelse af, at deres kommunikation ikke går så godt. De kan blive uvenner, og så går det i sig selv. De får ikke rigtig talt om, hvad der er sket imellem dem. Hverken imens det sker, eller bagefter. De har begge trukket sig fra kontakten til hinanden. De lever mere parallelt end sammen

Del dette indlæg

Bliv bevidst om jeres parforhold! Lær at kommunikere mere klart. Vil vi det samme? Få følelsen af at blive forstået af din partner. Quiet quitting kan vanskeliggøre jeres parforhold. Få hjælp til at bryde den tavse vane.

Quiet quitting betyder frit oversat at sige fra stille eller mentalt. Det bruges i arbejdsforhold. At medarbejdere mentalt siger fra overfor hele tiden at optimere og yde mere. At medarbejderen passer sit job. Udfører det godt nok- men sætter en grænse for hvor meget, vedkommende vil være med til.

I parforhold kan quiet quitting også ske. Når vi stiltiende trækker os. F.eks. undlader at fortælle om små hverdags oplevelser. Tankestrejf, som jo egentlig ikke er vigtige, men som alligevel har indflydelse på vores ønsker, håb og drømme. Når vi undlader at dele disse ting med vores partner, kan vi ubevidst glide længere væk fra hinanden. Der er risiko for, at I går i hver sin retning. Jeg oplevede engang et par, som efter utroskab sagde; ”vi venter og ser, hvad der sker hen over vinteren..” (Spoiler: der skete ikke noget! Deres parforhold blev ikke anderledes – de ventede bare, og året efter gik de fra hinanden).

Eksempel fra parterapi.

Et par kommer i parterapi med en oplevelse af, at deres kommunikation ikke går så godt. De kan blive uvenner, og så går det i sig selv. De får ikke rigtig talt om, hvad der er sket imellem dem. Hverken imens det sker, eller bagefter. De har begge trukket sig fra kontakten til hinanden. De lever mere parallelt end sammen. I parterapien får vi undersøgt, hvilke følelser de hver især oplever. (hvilke følelser, som de overhører, gemmer væk, eller i hvert IKKE deler med deres partner). De lader bare stå til og håber, at deres partner ser og reagerer på de sårede følelser. (men det sker sjældent, for hvis vi ikke selv er bevidste om vores følelser, så er mere sjældent, at vores partner ser og reagerer på dem, på en hensigtsmæssig måde).

Undervejs går det op for parret, hvilke følelser, der har været gemt væk. Pludselig giver den fejlslagne kommunikation mening for dem! De forstår, hvorfor det er svært for dem at tale sammen. Samtidig forstår de også, både deres egne men også deres partners følelser bedre. De bliver bevidste om, hvad der foregår imellem dem. De går fra parterapien med mere viden, større overskud og et fælles håb for deres parforhold. De går fra quiet quitting til at snakke om de følelser, de oplever.  Vil I, som parret, også hjælpes på vej til at kunne tale bedre sammen? Så udfyld kontaktformularen eller ring til mig på tlf. 26393824.

Har du lyst til at læse mere om kommunikation? så læs tidligere indlæg: 3 gode tips til at styrke parforholdet, dårlig kommunikation i Parforhold og Jeg elsker dig fordi…

I parterapi er jeg inspireret af Imagoterapi. Læs mere her

Læs mere om “Quiet quitting” her. 

Se også disse indlæg

hvad er en god mor?
Individuel terapi

God mor

Er du en god mor? Er du i tvivl? Bange for ikke at gøre det godt nok? Kommer du til at sammenligne dig med andre mødre? Hvordan ved du om, du er en god mor? Om det du gør er godt (nok)? Det er først om mange år, at vi kan se konsekvenserne af vores valg og handlinger i forhold til vores børn. Som mor kan Tvivlen fylde meget – og nogle gange tager den overhånd.

Taknemmelighed - mærk mere taknemmelighed i dit liv hos psykoterapeut Faaborg
Individuel terapi

Taknemmelighed

Hvor tit mærker du følelsen af taknemmelighed i dit liv? For de mennesker, der er omkring dig? Personligt er det sjældent, at jeg overvejer om eller hvor taknemlig jeg er. Ofte kører hverdagen bare derud af.. masser af ting, jeg skal gøre og forholde mig til – det er sjældent at jeg tillader mig selv, at mærke efter. (lidt dobbeltmoralsk, når jeg ofte beder mine klienter i terapier om at mærke efter, hvordan de har det.)