Tilbage til Fremtiden

LB terapi
Hvis du som barn var meget alene hjemme, og selv skulle sørge for at få mad, så har du fået nogle kompetencer og en...

Del dette indlæg

Om overlevelsesstrategi
I de legendariske “Tilbage til fremtiden” film fra 80’erne er der én vigtig regel!
DE MÅ IKKE MØDE SIG SELV I EN TIDLIGERE UDGAVE!
DET ÆNDRER OG ØDELÆGGER UDVIKLINGEN!

Jeg har længe tænkt over dette, fordi det har paraleller til det terapeutiske univers- ja hvem havde troet det? 😀

Problemer bliver genstridige, når vi benytter os af erfaringer fra tidligere, som ikke er blevet opdaterede. Lad mig forklare – for selvfølgelig er det ikke altid sådan…


Overlevelsesstrategi
Hvis du som barn var meget alene hjemme, og selv skulle sørge for at få mad, så har du fået nogle kompetencer og en overlevelsesstrategi i fht. at stille din sult. Når du som voksen er sulten, har du nemt ved at lave mad, det har du erfaring med og det virker godt! Din sult bliver stillet.

Hvis du igen som barn, var meget alene hjemme, men havde en oplevelse af, at det var fordi andre ikke ville være sammen med dig (søskende, forældre evt. venner), fik du erfaring med, at “du nok ikke var værd at bruge så meget tid på.” – og du lærte måske stadig at stille din sult og måske du også syntes, det var ok at være alene?! – du udviklede en overlevelsesstrategi.

Min pointe er, at hvis du som voksen oplever at mennesker nu gerne vil være sammen med dig- så kan dine erfaringer fra tidligere spænde ben for det, og enten overbevise dig om, at det ikke passer, eller du kan reagere som, da du var barn (f.eks. være ok i dit eget selskab og ikke lukke andre ind)

Nogle gange kan vores overlevelsesstrategier faktisk spænde ben, for det som vi gerne vil. Men hvis vi ikke er opmærksomme på, at de stadig har indflydelse i vores liv, bliver det svært at gøre noget ved det.


Citat:
“Vi skal huske, at et problem tidligere har givet mening for os. Det har tilført noget godt i vores liv.“ – Psykoterapeut Jacob F. Rasmussen.

Det har altså ofte været en hjælp i vores liv, men fordi vores overlevelsesstrategi er gamle (og forældede) ,og ikke tilpasset til der, hvor vi er i livet lige nu, ja så bøvler det altså mere for os, end det gavner.

Måske du har uopdaterede overlevelsesstrategier, som du vil kigge nærmere på?

Du kan læse mere om hvilken betydning vores fortællinger i livet har for vores overlevelsesstrategi i mit tidligere blog indlæg her: Fortællinger er magtfulde

Se også disse indlæg

hvad er en god mor?
Individuel terapi

God mor

Er du en god mor? Er du i tvivl? Bange for ikke at gøre det godt nok? Kommer du til at sammenligne dig med andre mødre? Hvordan ved du om, du er en god mor? Om det du gør er godt (nok)? Det er først om mange år, at vi kan se konsekvenserne af vores valg og handlinger i forhold til vores børn. Som mor kan Tvivlen fylde meget – og nogle gange tager den overhånd.

Taknemmelighed - mærk mere taknemmelighed i dit liv hos psykoterapeut Faaborg
Individuel terapi

Taknemmelighed

Hvor tit mærker du følelsen af taknemmelighed i dit liv? For de mennesker, der er omkring dig? Personligt er det sjældent, at jeg overvejer om eller hvor taknemlig jeg er. Ofte kører hverdagen bare derud af.. masser af ting, jeg skal gøre og forholde mig til – det er sjældent at jeg tillader mig selv, at mærke efter. (lidt dobbeltmoralsk, når jeg ofte beder mine klienter i terapier om at mærke efter, hvordan de har det.)