Information
Psykoterapeut Svendborg, Naturskønne omgivelser og diskretion
Som psykoterapeut Svendborg, har jeg klinik på min adresse på Midtfyn. (Sallingevej 3, 5750 Ringe) Jeg bor midt imellem Faaborg, Svendborg og Odense, – ca. 20 min. kørsel fra hver by. Jeg bor i rolige og naturskønne omgivelser. Fra mit terapilokale kan du gennem vinduet kigge på et gammelt bøgetræ, som står på vores naturgrund. Grunden var tidligere en gammel grusgrav, men nu er der vild og kuperet natur, hvor der lever rådyr, fasaner mm.
Mit terapi lokale er i en tilbygning til vores hus. Der er egen indgang, og du vil således ikke møde andre mennesker på din vej til og fra terapisamtaler. (hverken andre klienter eller min familie). Jeg har 30 min. imellem hver samtale, så du kan køre herfra uden at blive set. Parkering er i vores indkørsel, lige ved døren. Det er tilpas tilbagetrukket fra vejen, til at du/I kan føle det er anonymt at komme i terapi hos mig. Jeg har tavshedspligt og fuld forståelse for, hvis du har brug for diskretion. At gå i terapi kan være et privat anliggende, som du ikke ønsker at dele med andre.
Da jeg bor i skønne landlige omgivelser, er det desværre IKKE muligt at benytte offentlig transport hertil. Hvis du ikke kan komme til mig (i egen bil), så kontakt mig, så finder vi ud af, om samtalerne kan foregå hos dig i stedet.
Praktisk information
Jeg er altid klar til den aftalte tid (og også lidt før, så er du tidligt på den, så bare kom ind).
Jeg tilbyder kaffe, the og vand ved start af samtalen. Der er mulighed for at benytte toilet, hvis det er aktuelt.
Det er vigtigt for mig, at DU føler dig godt tilpas undervejs i samtalen. Du kan frit vælge, hvor du vil sidde (nogle foretrækker at sidde tættest på døren, andre foretrækker at nyde udsigten ved vinduet.) Jeg har tæpper og puder, så du kan sidde behageligt.
AFBUD ELLER UDEBLIVELSE: Afbud meldes hurtigt muligt pr. telefon eller sms på 26 39 38 24. Senest kl. 8.30 dagen før samtalen, også om søndagen. Ved afbud senere end kl. 8.30 dagen forinden eller ved udeblivelser uden afbud opkræves fuld pris for den planlagte samtale.
Akut sygdom – sygdom kan desværre ikke planlægges. For mig er det vigtigt, at du får noget ud af din samtale- at terapi er en rar ting. (det kan være svært at have overskud til at arbejde med dig selv el. jeres parforhold, hvis I er syge el. har barn/børn syge). Så for at være så ordentlig som mulig- har du mulighed for ved akut sygdom, at melde fra på dagen for din samtale inden kl. 8.30 samme dag- såfremt at vi planlægger en ny samtaletid. Ved afbud senere end 8.30 el. manglende ny dato for afholdelse af samtalen, betales der fuld pris for den planlagte samtale.
Priser
Det er muligt at betale med mobilepay, bankoverførsel eller med kontanter.
Parterapi
1.500 kr. pr. samtale á 90 minutter
Forløb på 5, 8 el. 10 gange (Spar 10%)
Psykoterapi
850 kr. pr. samtale á 60 minutter
5 x psykoterapi 3.825 kr. (Spar 10%)
Børneterapi
850 kr. pr. samtale á 60 minutter
5 x terapi 3.825 kr (Spar 10%)
Relationsterapi
1.000 kr. pr. time. (Varighed af relationsterapi afhænger af antal personer.)
Om Lise
Undervejs i mit liv, har jeg opdaget, at hver udfordring og hvert problem ikke har et bestemt facit. Det kan ofte løses på flere måder, afhængig af hvad vi som mennesker tillægger værdi.
Jeg startede LB terapi – et Liv i Balance, fordi alle mennesker er forskellige og har forskellige behov. Hvad der føles rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis det, der føles rigtigt for dig, og omvendt.
Mit ønske er at hjælpe dig eller jer på den bedst mulige måde, som giver mening for dig/jer.
Ofte stillede spørgsmål
Min titel som psykoterapeut er ikke beskyttet, ligesom psykologens titel er.
Min uddannelse er godkendt af Reflektor (privat konsulentvirksomhed, der vurderer forskellige psykoterapeutuddannelser ud fra 12 kriterier) uden anmærkninger. Uddannelsen giver direkte optagelse i Dansk Psykoterapeutforening.
Det er din garanti for, at du får kvalificeret terapi, når du kommer hos mig.
Nej, det kan du ikke (endnu). Det arbejder Dansk Psykoterapeut forening på, men indtil videre er det kun psykologer der har ydernumre, og som du kan få tilskud til.
Jeg kan hjælpe dig med langt de fleste problemer! Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er rigtigt. Jeg benytter mig ikke af en bestemt metode og følger heller ikke en manual.
Så det problem/de udfordringer du kommer med, dem taler vi om på en måde, så det giver mening for dig. Da alle mennesker er unikke, har vi også brug for forskellige tilgange, – derfor tror jeg også at jeg kan hjælpe dig.
Jeg har bl.a. erfaringer med samtaler om skilsmisse, kronisk sygdom, lavt selvværd/voksenmobning, utroskab, stressramte, småbørnsfamilier og hverdagsudfordringer.
Jeg har tavshedspligt – dvs. at jeg ikke må videre formidle det du siger, uden din accept. Det gælder økonomiske problemer, utroskab mm. Jeg vægter, at der er tillid i terapien.
Hvis du fortæller mig, om andre el. dig selv som er i fare, eller om mennesker som udsættes for misbrug / omsorgssvigt har jeg pligt til at indberette det.