Om LB-Terapi

Lise Bruun Johansen, Psykoteraput MPF

Undervejs i mit liv, har jeg opdaget, at hver udfordring og hvert problem ikke har et bestemt facit. Det kan ofte løses på flere måder, afhængig af hvad vi som mennesker tillægger værdi.

Jeg startede LB terapi – et Liv i Balance, fordi alle mennesker er forskellige og har forskellige behov. Hvad der føles rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis det, der føles rigtigt for dig, og omvendt.

Mit ønske er at hjælpe dig eller jer på den bedst mulige måde, som giver mening for dig/jer.

Jeg er oprindelig uddannet pædagog, og har arbejdet som dette i 15 år. Jeg har været vidne til og hjulpet mange familier, med de udfordringer og kriser, der opstår undervejs i livet. Jeg havde dog en fornemmelse af, at jeg kunne hjælpe familier endnu bedre, hvis jeg ikke var underlagt retningslinier fra forvaltninger og kommunale beslutninger.

Jeg begyndte derfor at læse til psykoterapeut i 2017. Det terapeutiske arbejde tager udgangspunkt i, hvordan vi kan forholde os til normer og regler, så det stadig giver mening for det enkelte menneske. Altså en mere individuel og unik løsning og tilpasning til udfordringer. Som terapeut oplever jeg en større frihed til at bruge mine kompetencer, så de netop giver mening for dig.

I mine samtaler bruger jeg selvfølgelig min viden og erfaring som psykoterapeut. Samtidig læner jeg mig op ad de erfaringer, jeg har fået gennem de sidste 15 år på arbejdsmarkedet og mine personlige erfaringer. Jeg ønsker at fremstå som et ”helt ”menneske, med fejl og mangler, grin og høj faglighed, som gør mit bedste for at MØDE, SE, og HJÆLPE DIG præcis der, hvor du er.
Psykoterapeut Fyn | Psykoterapi Svendborg. Psykoterapeut Svendborg

Jeg er certificeret Psykoterapeut MPF, hvilket giver dig en garanti for, at jeg tilbyder kvalificerede og kompetente terapeutiske samtaler. Du kan læse mere om det her.

Privat om Lise

Jeg er gift og har to børn. Jeg har personligt været ramt af nogle af de udfordringer, der kan opstå i livet.

Jeg har gennem psykoterapi, fundet den balance, som giver mit liv mening.

Jeg bestræber mig på, at hjælpe dig til (gen)finde det, som giver dig et Liv i Balance.

Uddannelse

2021 – eksamineret og certificeret psykoterapeut (MPF) v. Systemisk Institut for Familieterapi.

2006 – Pædagog v. Socialpædagogisk seminarium i Odense.

Desuden har jeg andre kurser indenfor psykologi, familievejledning og kommunikation.

Erfaring

2023 – Fuldtids Parterapeut og Psykoterapeut v. LB Terapi. + blogger hos Tid med dig.

2021 – 2023 Psykoterapeut v. LB Terapi + socialpædagogiske vikariater.

2006-2021 pædagog i div. Daginstitutioner med fokus på familielivet og guidning af børn og forældre.

Terapeutisk

Det er vigtigt, at vi har en god kemi imellem os i terapien, da det kan være sårbart at tale om problemer, eller andet i dit liv, som er i ubalance. Du skal føle dig tryg, set og hørt. Jeg har erfaring for, at jeg vækker tillid, og er nærværende og fokuseret i samtalen med dig, så du får mest muligt ud af terapien.

Tryk her eller ring mig op. Så har du mulighed for en uforpligtende samtale med mig, hvor du kan mærke om kemien er tilstede, og om du har lyst til at booke en terapi samtale hos mig.