Psykoterapeut Faaborg

Få et liv i balance med psykoterapi

Har du brug for nogen at tale med? Føles livet sværere end det burde? Eller vil du blot have sparring på konkrete problemer?

LB Terapi – et Liv i Balance, psykoterapeut Faaborg er et oplagt valg for dig, der gerne vil have hjælp. Hurtigt og tæt på.

Psykoterapeut nær Faaborg

Jeg har klinik 20 minutters kørsel fra Faaborg. Køreturen igennem Svanninge Bakker, med smukt naturlandskab giver dig mulighed for at samle tankerne både på vej til og fra din terapisamtale. Det er nemt at komme til min klinik, som ligger på en sidevej til Faaborglandevejen (Rute 43).

Behovet for terapi er for nogle mennesker et privat anliggende, som ikke skal deles med andre. Når du vælger en psykoterapeut nær Faaborg, får du mulighed for at være anonym. Min indkørsel er skærmet fra vejen og nysgerrige blikke med en høj hæk. Du kan derfor være helt anonym. Jeg har altid pause imellem mine samtaler, så du undgår at møde andre klienter – både før og efter samtalen. Jeg vægter diskretion højt.

Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi er samtaler med et menneske- som i en periode har det svært i sit liv. Som psykoterapeut v. Faaborg hjælper jeg dig med at skabe overblik, sortere og arbejde hen imod det liv, som giver mening for DIG. Samtalerne kan omhandle sorg, lavt selvværd, angst og depression, problemer på jobbet mm. Vi taler om dét, som fylder hos dig. Min terapeutiske tilgang er narrativ og systemisk funderet. Det betyder, at det DIG og DINE meninger, som er i fokus. DU er eksperten i dit eget liv. Jeg hjælper dig til at undersøge, hvordan tingene hænger sammen. (ofte er problemerne filtret ind i hinanden). Læs mere om individuel psykoterapi her.

Er du i tvivl om jeg kan hjælpe dig, med det du bøvler med? Læs mere her  eller udfyld kontaktformular nederst på siden, så kontakter jeg dig. Du kan også ringe til mig nu.

Din psykoterapeut nær Faaborg

Jeg hedder Lise og er uddannet psykoterapeut MPF fra Systemisk institut for Familieterapi. Psykoterapeut MPF er en beskyttet titel, som giver optagelse i Dansk psykoterapeut forening.  Det er din garanti for kvalificeret og kompetent hjælp.

Det er vigtigt for mig, at du føler dig mødt, set og anerkendt når du har samtaler hos mig. Jeg gør mit bedste for at møde dig – præcis der hvor du er.

Læs mere om Lise.

Psykoterapi Odense. Psykoterapeut Odense, Fyn. LB Terapi

”At man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden ved al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mereforståen ham slet ikke” (Søren Kierkegaard, ”En ligefrem meddelelse”, 1859)

Psykoterapeut Faaborg pris


En samtale varer 1 time og koster 850 kr. Du har mulighed for at købe et klippekort til 5 x individuel psykoterapi til 3.825 kr. (du sparer 10%) Klippekortet er gyldigt i 6 måneder fra købsdato. Ubrugte klip refunderes ikke.

Anbefaling - psykoterapi Faaborg, Fyn

"At blive mødt af Lise, der hvor jeg var i mit livs værste tilstand, det har nok været det største vendepunkt for mig!

Lise er utrolig empatisk og yderst dygtig i hendes tilgang til et menneske, der var så dårlig mentalt, som jeg var. Lise fangede hurtig at jeg var meget visuel, at tale i at tegne og male. Det gav indre ro og blev redningen i at finde hoved og hale i mit indre kaos, tankemylder, stress, depression og angsten.

Allerede ved første samtale fik Lise via visuel redskab, at få samtalen op på en tavle, gjort mig opmærksom på, hvordan jeg gik på kompromis med mit eget selvværd, egne værdier i forsøget på at alle kunne lide mig og det at være god nok. Det var virkeligt det første skridt, der fik hul i de mørke tanker.

Sammen har Lise og jeg vendt min hjerne på vrang, fået uhensigtsmæssig tanker vendt til nye tanker og lade dem få plads. Lise og jeg har pillet mig som et løg, alle de dårlige lag er lagt væk. Lise har fået flyttet mit mindset væk fra “ ikke at være god nok”, “ et dårligt og grimt menneske” til “Jeg er god nok, og jeg er en fantastisk varm person med nogle unikke egenskaber”

Lise kan det at lytte, spørge ind, så vi i fællesskab får en god dialog og følelsen af tryghed, tillid, at Lise vil én, det at finde en god vej, en god løsning for situationen."
Dorthe, Social og sundhedsassistent.
Psykoterapeut Fyn | Psykoterapi Svendborg. Psykoterapeut Svendborg

Om Lise

Undervejs i mit liv, har jeg opdaget, at hver udfordring og hvert problem ikke har et bestemt facit. Det kan ofte løses på flere måder, afhængig af hvad vi som mennesker tillægger værdi.

Jeg startede LB terapi – et Liv i Balance, fordi alle mennesker er forskellige og har forskellige behov. Hvad der føles rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis det, der føles rigtigt for dig, og omvendt.

Mit ønske er at hjælpe dig eller jer på den bedst mulige måde, som giver mening for dig/jer.

Ofte stillede spørgsmål

Du behøver ikke at forberede dig på nogen speciel måde. Du kommer bare som du er, så undersøger vi sammen, hvilke effekter problemerne giver i dit liv. Ofte er tingene komplicerede og sammenfiltrede. Som et garnnøgle. Jeg hjælper dig med, at få problemerne "filtret ud" - adskille dem, og se nye perspektiver og derved få nye handlingsmuligheder.

Du kan enten kontakte mig på mail, ringe el. skrive en sms til mig.

Sammen finder vi en tid- jeg prioriteter, at du hurtigst muligt kan starte i psykoterapi, så vi kan arbejde med de udfordringer/ uønskede følelser, du oplever.

Hvis du føler dig overvældet, stresset, trist eller oplever problemer i dine relationer, kan psykoterapi være gavnligt. Det er også nyttigt for dig, der ønsker at arbejde på personlig udvikling eller øge dit mentale velbefindende.

Gennem samtaler hjælper jeg dig, med at opnå bedre forståelse og indsigt, samt finde handlingsmuligheder til at håndtere de udfordringer du oplever.

Jeg har bl.a. erfaringer med psykoterapi samtaler om kronisk sygdom, lavt selvværd/voksenmobning, sorg, stress, depression og alkoholmisbrug.

Kontakt mig for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig. 

Jeg benytter mig ikke af en bestemt metode og følger heller ikke en manual. Så det problem/de udfordringer du kommer med, dem taler vi om på en måde, så det giver mening for dig. Da alle mennesker er unikke, har vi også brug for forskellige tilgange, – derfor tror jeg også at jeg kan hjælpe dig.

Jeg har bl.a. erfaringer med samtaler om kronisk sygdom, lavt selvværd/voksenmobning.  Stress, depression og alkoholmisbrug. Kontakt mig for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Kort ventetid!

Jeg prioriteter, at du hurtigst muligt kan starte i psykoterapi, inden problemerne vokser sig endnu større.

Jeg tilbyder fleksible samtaletider og diskretion. Jeg har altid 30 min. imellem hver samtale - så undgår du at møde nogen, du evt. kender- både på vej til og fra din terapi.

Jeg er ”Psykoterapeut MPF” som kun må anvendes af psykoterapeuter, der er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.  Medlemskabet kræver en godkendt uddannelse. Læs om min psykoterapeutuddannelse.

Det er din garanti for, at du får kvalificeret terapi, når du kommer hos mig.

Som psykoterapeut MPF har jeg ikke pligt til at oplyse til det offentlige, at du har samtaler med mig, med mindre, du selv giver samtykke hertil.

Psykoterapi nær Faaborg er derfor et sted for dig, der ønsker diskretion, nærvær og hurtig opstart.

Læs mere om forskellen på psykoterapeut og psykolog og Psykolog uden ventetid.