Terapiretninger
Narrativ terapi
Vi fortæller alle historier om vores liv. Nogle tillægger vi mere betydning end andre. Som oftest vælger vi ubevidst de historier, som passer ind i vores oplevelser af virkeligheden. F.eks. er jeg meget punktligt, og har lært at komme til tiden. Alle de episoder og historier, hvor jeg er kommet til tiden, bekræfter denne identitet.
Der er selvfølgelig også situationer, hvor jeg er kommet for sent, eller har glemt en aftale. Men de bliver tillagt en anden betydning (jeg havde meget travlt, bussen var forsinket, jeg var ved at blive syg eller noget andet). De bliver bortforklaret, fordi de ikke passer ind i min identitetskonklusion om, at jeg er punktlig.
Jeg vil i ovenstående tilfælde søge terapi, hvis jeg oplever, at jeg gerne vil være noget andet eller mere end punktlig. Måske har jeg det ikke længere godt med at være punktlig, eller også er jeg træt af at andre omtaler mig som (kun) punktlig.
I den narrative terapi hjælper jeg dig med finde de identitetskonklusioner, du har om dig selv, og som muligvis giver problemer og udfordringer. Via spørgsmål og refleksioner finder vi andre historier frem, som fortæller, at du også er noget andet eller mere.
Vi taler de ting frem, som er meningsfyldte for dig, og derved giver en bedre balance i dit liv.
”I narrativ terapi er personen ikke problemet.
Problemet er problemet.”
Systemisk terapi
Systemisk terapi kigger på sammenhænge og relationer i vores liv. Du er ikke kun dig selv, du er også en del af en familie, af en vennekreds, af et studiemiljø eller en arbejdsplads, en idrætsforening osv. Læs mere om Relationsterapi.
Alle i et system påvirker hinanden, og måske har du prøvet efter en ferie, at ville gøre ting anderledes på dit job? Efter et stykke tid opdager du, at du alligevel gør, som du gjorde inden ferien. Selv om du gerne vil ændre ting, kan det være svært i et system, hvis dette ”holder dig på din plads”.
Så hvis du f.eks. har problemer i dit parforhold er det måske ikke nok, at du alene kommer i terapi. I terapien kan du kun ændre din måde at agere på, og det kan være svært at holde fast i, hvis din partner ikke følger med i udviklingen. Læs mere om Parterapi Odense og Parterapi Svendborg.
Den systemiske terapi tager udgangspunkt i systemer og konkrete sammenhænge. Det, der kan virke som et problem eller en udfordring i en sammenhæng, er måske en styrke i andre sammenhænge. Du vil derfor opleve, at jeg spørger ind til forskellige områder af dit liv, dine relationer til venner og familie, og hvordan disse påvirker problemet, så vi i fællesskab finder den balance, der giver mening i dit liv. Læs mere om priser for terapi her.
”I systemisk terapi skaber problemet ikke systemet.
Systemet opretholder problemet.”
Om Lise
Undervejs i mit liv, har jeg opdaget, at hver udfordring og hvert problem ikke har et bestemt facit. Det kan ofte løses på flere måder, afhængig af hvad vi som mennesker tillægger værdi.
Jeg startede LB terapi – et Liv i Balance, fordi alle mennesker er forskellige og har forskellige behov. Hvad der føles rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis det, der føles rigtigt for dig, og omvendt.
Mit ønske er at hjælpe dig eller jer på den bedst mulige måde, som giver mening for dig/jer.
Ofte stillede spørgsmål
Min titel som psykoterapeut er ikke beskyttet, ligesom psykologens titel er.
Min uddannelse er godkendt af Reflektor (privat konsulentvirksomhed, der vurderer forskellige psykoterapeutuddannelser ud fra 12 kriterier) uden anmærkninger. Uddannelsen giver direkte optagelse i Dansk Psykoterapeutforening.
Det er din garanti for, at du får kvalificeret terapi, når du kommer hos mig.
Nej, det kan du ikke (endnu). Det arbejder Dansk Psykoterapeut forening på, men indtil videre er det kun psykologer der har ydernumre, og som du kan få tilskud til.
Jeg kan hjælpe dig med langt de fleste problemer! Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er rigtigt. Jeg benytter mig ikke af en bestemt metode og følger heller ikke en manual.
Så det problem/de udfordringer du kommer med, dem taler vi om på en måde, så det giver mening for dig. Da alle mennesker er unikke, har vi også brug for forskellige tilgange, – derfor tror jeg også at jeg kan hjælpe dig.
Jeg har bl.a. erfaringer med samtaler om skilsmisse, kronisk sygdom, lavt selvværd/voksenmobning, utroskab, stressramte, småbørnsfamilier og hverdagsudfordringer.
Jeg har tavshedspligt – dvs. at jeg ikke må videre formidle det du siger, uden din accept. Det gælder økonomiske problemer, utroskab mm. Jeg vægter, at der er tillid i terapien.
Hvis du fortæller mig, om andre el. dig selv som er i fare, eller om mennesker som udsættes for misbrug / omsorgssvigt har jeg pligt til at indberette det.