Sorg

sorg - stearinlys
Jeg har brug for nærvær og omsorg fra mine nærmeste - men samtidig er jeg så sårbar, at jeg ikke kan give noget igen. Den mindste antydning af noget, som kan føles som et krav, gør at jeg bliver presset. Jeg puster mig op, og farer frem- blot for at få kravet til at gå væk, så jeg igen kan slikke min sår i fred og ro.

Del dette indlæg

Undervejs i livet støder vi på sorg. Vi mister et familiemedlem, en kæreste eller en veninde afbryder vores relation. Et kæledyr går bort. Det kan også være sorg over, at livet ikke er (f.eks. så nemt eller let), som jeg troede. At det nye job ikke er helt så fedt, som jeg havde håbet på?! Eller at parforholdet med den perfekte kæreste i det perfekte hus, med det perfekte job, bare ikke er…. perfekt…

Reaktioner på sorg.

Hvordan vi reagerer på en sådan sorg kan være meget individuelt. Nogle trækker sig. Vender tingene indad, og er meget lidt meddelsomme i forhold til omverdenen. (måske du kender en, der reagerer sådan?) Måske din partner, så når I skændes, tier han stille. Han tager imod dine ukvemsord og urimeligheder – måske virker han ligeglad – han reagerer i hvert fald ikke med torden og brag! Hvilket måske får dig til at “larme” endnu mere – i håbet om bare en lille reaktion?

Andre er gode (og nogle gange for gode) til at sætte ord på deres sorg. Hvis du spørger stille: “hvordan har du det?” Risikerer du at være lænket til en detaljeret fortælling de næste 10 minutter. Og egentlig ville du måse hellere noget andet, end at lytte til personens sorg – men eftersom du selv har spurgt, kan det være svært at komme væk fra igen.

Andre igen bearbejder deres sorg ved at indtage mad og drikke. Primært alkohol, fedt, salt og sukker. Det er videnskabeligt bevidst, at salt, sukker og fedt før i tiden øgede vores chancer for overlevelse. Læs artikel her

Det samme gælder for alkohol. Når vi drikker alkohol, så bedøves vores sanser. Ubehagelige følelser bliver knap så ubehagelige – vi mærker ikke efter i kroppen, hvordan vi faktisk har det. Vores hjerne kan narre os til at slappe af, og lige frem tænke på noget andet end sorgen, som ellers hele tiden står og banker på. Alkohol kan give en kærkommen pause.

Min egen sorg.

Jeg har selv bøvlet med sorgen i de sidste par uger. Efter en sygdomsperiode er to familiemedlemmer gået bort. Og sorgen er kommet. Jeg kan mærke forskellige faser – hvordan jeg kaster mig over slik og fedt – jeg skal overleve det her! Hvordan jeg har mere lyst til de ekstra glas vin – jeg har brug for en pause fra sorgen, og alle de følelser og tanker, som gør så ondt…

Jeg har brug for nærvær og omsorg fra mine nærmeste – men samtidig er jeg så sårbar, at jeg ikke kan give noget igen. Den mindste antydning af noget, som kan føles som et krav, gør at jeg bliver presset. Jeg puster mig op, og farer frem- blot for at få kravet til at gå væk, så jeg igen kan slikke min sår i fred og ro.

Forsvarsmekanismer.

Vores reaktioner er forsvarsmekanismer, som er designet til at sikre vores overlevelse. Så når jeg reagerer, som jeg gør, så er det fordi, jeg har erfaring med det fra tidligere- og har en ìde om, at det virker.

Virker forsvarsmekanismerne efter hensigten? tja, jeg er her da endnu. Jeg håndterer sorgen, i det omfang og i det tempo, jeg kan rumme.

Vores forsvarsmekanismer er ikke altid hensigtsmæssige (f.eks. har mine børn svært ved at rumme en mor, der går fra 0-100 på få sekunder, fordi de ikke kan finde xxx…. eller spørger om hjælp til xxx…)

Igår dansede jeg… hvis du tidligere har læst mine indlæg ved du, at jeg går til motionsdans, og jeg elsker det. Igår kunne jeg mærke, at ved siden af sorgen (for den er der stadig, men den fylder ikke det hele nu), der var en glæde ved at danse. Min krop var glad for at blive bevæget, og ikke kun spise fedt og sukker. Den blev forpustet, hjernen skulle koncentrere sig om takter og koregrafier. Den blev tvunget i arbejde, i nye tanker, som ikke omhandlede sorg og ked af det hed. Resultatet: Jeg blev gladere og fik mere overskud. Jeg havde noget at tilbyde min familie, da jeg om hjem. Overskud, omsorg og nærvær (det trængte vi alle til).

Skal du så begynde at danse? Nej ikke nødvendigvis. Min pointe er, at kroppen og psyken reagerer som de gør af en grund. Måske baseret på tidligere erfaringer, måske fordi du har hørt, hvad der er den rigtige måde at håndtere sorg på? Måske fordi du ikke ved, hvad du ellers skal gøre?

Terapisamtaler omkring sorg.

I samtaler kan jeg hjælpe dig med at skabe mening i dine reaktioner. Jeg kan lytte, hvis du har brug for at fortælle ( de 10 min. og mere til, som andre måske høfligt men uinteresseret lytter til.) Jeg kan hjælpe dig til at finde alternative måder at bearbejde din sorg, hvis du som jeg kan mærke, at fedt, sukker og alkohol trækker i dig. Og jeg kan hjælpe jer som par, til at kunne rumme og forstå hinandens forskellige reaktioner, når I oplever sorg.

En veninde sagde: “Lise, jeg synes, det er ok, at du har lyst til ekstra vin. I min optik er det først et problem, hvis du ikke kan lade vinen stå.” 

Så husk, at vi alle har forskellige måder at håndtere sorg på. Det vigtigste er, at din metode virker for dig, og for de mennesker, der er omkring dig. Hvis ikke- så kontakt mig– og sammen finder vi andre hensigtsmæssige måder, hvor du kan være med sorgen på.

Se også disse indlæg

hvad er en god mor?
Individuel terapi

God mor

Er du en god mor? Er du i tvivl? Bange for ikke at gøre det godt nok? Kommer du til at sammenligne dig med andre mødre? Hvordan ved du om, du er en god mor? Om det du gør er godt (nok)? Det er først om mange år, at vi kan se konsekvenserne af vores valg og handlinger i forhold til vores børn. Som mor kan Tvivlen fylde meget – og nogle gange tager den overhånd.

Taknemmelighed - mærk mere taknemmelighed i dit liv hos psykoterapeut Faaborg
Individuel terapi

Taknemmelighed

Hvor tit mærker du følelsen af taknemmelighed i dit liv? For de mennesker, der er omkring dig? Personligt er det sjældent, at jeg overvejer om eller hvor taknemlig jeg er. Ofte kører hverdagen bare derud af.. masser af ting, jeg skal gøre og forholde mig til – det er sjældent at jeg tillader mig selv, at mærke efter. (lidt dobbeltmoralsk, når jeg ofte beder mine klienter i terapier om at mærke efter, hvordan de har det.)