Søndag morgen havde jeg en konflikt med min søn på 7 år. Undervejs i konflikten blev det klart for mig, “derfor går parforhold i stykker – nogle gange”.
Læs her – derfor går parforhold i stykker.
Reaktioner på adfærd.
Konflikten med min søn, kort fortalt: vi skulle spise morgenmad, og han følte sig ikke mødt, hjulpet og set. Bl.a lå der et rundstykke klar på hans tallerken, og vi andre var allerede i gang med en samtale ved morgenbordet, da han kom. (det havde taget ham lidt lang tid at slukke tv’et – jeg ved ikke om du genkender situationen?)
Han reagerede med at blive vred, sige grimme ord og forlade bordet i afmagt. Som forældre (og med den 1. kop kaffe vel indtaget) var jeg i stand til at følge efter ham, og i sofaen møde ham.
Mig: “jeg tror, du er ked af det?”
Søn: “fuck dig, din lort!”
Mig: “og når du så er ked af det, så bliver du vred og siger grimme ting”
Søn: “JA”
Mig: “det kan jeg godt forstå”
Søn: “ja, I hjælper ikke mig. I stedet skælder I mig ud. Og så bliver jeg også vred”
Mig: “vi reagerer på det, du gør. Når du siger grimme ting, så bliver vi vrede. Men jeg er ikke vred på dig nu. Og jeg vil gerne hjælpe dig.”
Søn: “ok”
Summasumarum- vi reagerer på andres adfærd. (med mindre vi er i stand til at mentalisere den anden og tilsidesætte vores egne følelser for en stund).
Derfor går parforhold i stykker.
Forestil dig nu, at det er din partner, som reagerer som min søn gjorde.
Det er helt ok- hvis det er undtagelsesvis og i pressede situationer. f.eks. efter en lang og træls arbejdsdag, en fyring eller dødsfald mm. Altså ting som gør os emotionelt uligevægtige.
Men hvis det ofte er sådan (så det næsten bliver et normalt mønster), så er det opslidende at være i, og derfor går parforhold i stykker. Læs evt. “hvad er vigtigt i et parforhold“
Når det er forældre/barn relation kan vi bedre acceptere og være i det. (børn skal lære at udtrykke følelser og at sige til og fra på en ordentlig måde). Hvis det derimod er vores partner. Et voksent menneske, som ofte reagerer sådan, så kan det føles hårdt, og vi forventer måske oftest, at vores partner har lært at udtrykke sig på en omsorgsfuld og hensigtsmæssig måde?
Genkender du ovenstående? så er parterapi en god hjælp til jer. Jeg hjælper jer til at bryde det uhensigtsmæssige mønster, og erstatte det med et mere ligeværdigt og kærligt mønster.
Du kan læse mere om Parterapi her.