Sådan sagde en klog mand til mig i dag. Det fik mig til at tænke på, hvordan vi ofte gemmer vores ansigt eller vender os væk, når vi skammer os eller bliver kede af det. De fleste af os, inkl. mig selv, vil gerne fremstå som om vi har styr på det meste. Vi vil ikke vise, når vi bliver kede af det eller skammer os. Selv små børn gemmer ofte hovedet eller vender sig væk, når de har gjort noget de ikke må, eller er kede af det.
Når vi har et problem (eller oplever et, da jeg ikke mener vi ejer problemerne – læs evt. mere om narrativ terapi) kan vi enten lukke øjnene, bygge en facade eller sige “PYT”. Det virker fint i mange tilfælde, MEN.. nogle gange er de problemer vi oplever, så store, at vi ikke kan håndtere dem alene. De kan være så invaderende og komplekse at de hverken forsvinder eller bliver mindre, når vi ignorerer dem- tværtimod.
Samtidig kan det være svært at acceptere, at det jeg selv døjer med virker meget let for (alle) andre. – sådan er det nok ikke i virkeligheden, og ellers er der sikkert nogle andre problemer, de andre bøvler med. Men Problemet kan få mig overbevist om, at det kun er mig, der ikke kan finde ud af det. At det er kun er mig, der er dårlig til, ikke god nok osv.. Og så kommer Problemet til at fylde og bestemme mere i mit liv.
Jeg kan hjælpe dig, hvis du bøvler med noget i dit liv, som er for sårbart/skamfuldt eller som du ikke har lyst til at dele med dine venner, kollegaer eller familie. Alle problemer er velkomne i mit terapirum – sammen undersøger vi dem, så de får mindre magt og du igen får overtaget. Læs mere om individuel psykoterapi eller om parterapi.
