”Skynd dig lidt, vi har travlt..”
”Kom så- det dér har vi ikke tid til..”
”K O M NU…!!!”
Jeg var tilskuer til min søns svømmeundervisning i går. Imens jeg sad og kiggede på bassinet, kom og gik der flere forældre ind og ud af omklædningsrummene med deres børn. Jeg bemærkede, at de overnævnte udsagn blev sagt mange gange. (jeg kan også høre mig selv sige de sætninger). Alligevel kom jeg til at tænke på, hvad det mon gør ved vores børn?
Anerkendelse
Forestil dig, at du altid er bagud. Du er ikke helt nået dertil, hvor de andre er. De prøver hele tiden, at få dig til at gøre tingene hurtigere… f.eks. dine kollegaer/ din chef ”skynd dig at afslutte den opgave”, dine børn ”kom nu, hjælp mig NU… jeg gider ikke vente mere”, din partner ”nu må du da…- så lang tid kan det ikke tage…” PUHA – det lyder ikke rart! Alligevel er der mange børn, der oplever det – specielt i december måned, hvor der er juletravlhed.
Kan vi tale mere anerkendende til vores børn? Kan vi pause vores eget tempo, stoppe op og se tingene fra børnenes perspektiv? Ikke altid (vi har jo også en bagkant- nogle ting, der skal nås til et bestemt tidspunkt). Men nogle gange kan vi faktisk godt – hvis vi forbereder os.. De forældre jeg mødte i går. Flere af dem kunne vel, (jeg kender dem ikke, og ved det derfor ikke med sikkerhed), være kørt hjemmefra 5 min. Før. Så behøvede børnene ikke at blive skyndet på i omklædningen. – eller forældrene kunne vælge en hurtigere aftensmadsløsning, den dag der er svømning. (evt. rester el. rugbrød)- på den måde ville der blive mere tid til barnet.
Jeg er ok
Når andre har tid til os, føler vi os ok. ”jeg er værd at bruge tid på. Jeg er værd at vente på”. Når børnene føler sig anerkendt og mødt – har de langt større overskud til at gøre det, vi beder dem om. De føler sig mere sikre i relationen til forældrene. ”du vil mig gerne” – de skal derfor ikke bruge tid på at undersøge, OM du mener det du siger, HVAD du mener, og HVILKE hensigter du har. (de stoler på dig, og respekterer dét du siger, fordi de mærker respekt fra dig.) De føler sig respekteret og anerkendt som mennesker.
Respekt og anerkendelse
Måske tænker du ”selvfølgelig respekterer jeg mine børn. – og det ved de godt) – og ja det ved de måske godt. Men hvis du ikke viser dem det, f.eks. ved også at anerkende og acceptere deres behov, for at tingene går lidt langsommere, så kan tvivlen opstå. Børn gør ikke som vi siger. Børn gør som vi gør.!
Så hvordan kan du vise mere respekt og anerkendelse for dit barn? (uden selvfølgelig bare at lade stå til, og lade barnet bestemme alt) ikke at turde sige ”nej” er misforstået godhed. Et barn har brug for at eksperimentere og udvikle sig. Hvis du som forælder har opstillet klare rammer – (hertil og ikke længere) har du hjulpet dit barn godt på vej.
Er du nysgerrig efter mere viden og konkrete ideer? Læs om familieterapi her eller kontakt mig via kontaktformularen. Jeg vil med glæde hjælpe jeres familie videre til en roligere (december) hverdag.
