Fædregruppe
Er du nybagt far og har du barsel? Trænger du til inputs og til at møde andre fædre på barsel? Vil du gerne blive mere sikker i rollen som far? Dele udfordringer og erfaringer med andre fædre på barsel? Vil du give din baby en bedre tilknytning til sin far? Så er dette forløb noget for dig!
Fædre på barsel
Forløbet indeholder fælles sparring og vidensdeling. – Tips og løsninger til de udfordringer, I står i.
Viden om babyers udvikling – både fysisk og psykisk. Vi tager udgangspunkt i det udviklingstrin, jeres babyer er på. – Hvordan kan du bedst støtte/stimulere din babys udvikling?
Viden om og forberedelse til opstart i daginstitutioner. – Berolig og støt din partner ved at have (lige så meget) styr på opstart i daginstitution.
Fokus på de konflikter der kan opstå imellem jer forældre, og hvordan I kan få et ligeværdigt forældreskab– hvor din mening også høres. – Få overblik over hvad der er vigtigt for dig, og hvilke argumenter, der kan hjælpe dig til at blive hørt som far.
Hvert forløb tilpasses de konkrete ønsker og udfordringer I kommer med.
Praktisk info om Fædregruppe
Fædregruppen er et forløb over 3 gange.
Vi mødes 3 tirsdage i ulige uger – med babyer. I tidsrummet 9-11.
Jeg lægger tæpper på gulvet – du medbringer selv eget legetøj til din baby. Jeg serverer kaffe/ the og en hjemmebagt kage.
Løbende opstart – så meld dig til nu, hvis du er interesseret.
Adressen er:
Sallingevej 3, 5750 Ringe.
Mulighed for at parkere barnevogn udenfor, hvis din baby skal sove.
Mulighed for at varme mad/mælk til din baby i micro-ovn.
”Forskningen peger på, at børn med en tæt relation til deres far er mindre tilbøjelige til alkohol- og stofmisbrug, får højere uddannelse, sjældnere begår kriminalitet og opnår positive karakteregenskaber som selvstændighed, robusthed og sociale kompetencer.”
Fra hjemmesiden “Far for livet“
Book din plads
Overrask din kæreste/ hustru – køb et forløb til hende – og spar penge!
Book 2 forløb – spar 15%. Hvis du booker 2 forløb – enten ”fædregruppe”, ”mødregruppe”, ”forældregruppe 1” eller ”forældregruppe 2” sparer du 15 %. Du betaler for begge forløb samtidig- begge forløb skal bruges inden for 1 år fra købsdato. Købte forløb refunderes ikke.
1 forløb – 3 gange a`2 timer = 500kr
2 forløb – 6 gange a`2 timer = 850 kr.
Book et forløb- klik på tilmelding til forløb – skriv i mailen hvilket forløb, du ønsker at tilmelde dig. Der er 10 pladser i hvert forløb. Jeg sender dig en faktura- din plads er booket, når jeg har modtaget pengene. Ved flere interesserede oprettes der venteliste. Forløbet afholdes med mindst 6 deltagere. (skulle der mod forventning ikke være 6 deltagere, tilbagebetales beløbet undtaget).
Har du lyst til at vide mere inden du tilmelder dig, eller er I flere fædre på barsel, og ønsker et lukket forløb kun for jer? Så kontakt mig på tlf. 26393824 – så finder vi en løsning.
Læs om de andre forløb jeg tilbyder – ”Mødregruppe” og ”Forældregruppe” eller vend tilbage til oversigt over gruppeforløb.
Om Lise
Jeg er uddannet pædagog, parterapeut og psykoterapeut MPF.
Jeg har stor viden om babyers udvikling – hvordan du kan skabe den bedste tilknytning til din baby, så du bliver en tryg og stabil rollemodel for dit barn. Jeg kan hjælpe til, at du får et naturligt samspil med din baby. Som parterapeut er jeg bevidst om, at intimitet og sex, kan blive erstattet af babys behov. Det kan skabe ubalance i parforholdet, når vi bliver forældre, da vi nogle gange glemmer at prioritere ”voksentid”. Læs mere om parterapi.
Privat er jeg gift og har 2 børn. Du kan læse mere om mig her.