God kommunikation

god kommunikation
Har I en god kommunikation? Er I gode til at lytte til og forstå hinanden? eller gentager du ofte dig selv, i håb om at denne gang, da MÅ din partner da forstå det? Læs videre og bliv klogere på kommunikationen i jeres parforhold.

Del dette indlæg

Har I en god kommunikation? Er I gode til at lytte til og forstå hinanden? eller gentager du ofte dig selv, i håb om at denne gang, da MÅ din partner da forstå det?

Læs videre og bliv klogere på kommunikationen i jeres parforhold.

God kommunikation - hvad er det?

God kommunikation er, når vores budskab bliver modtaget, med den intention, det er sendt fra. Når din partner forstår, hvad din hensigt med din udtalelse (men også kropssprog og mimik) er. Når du føler dig forstået, og ikke misforstået (eller anklaget eller bebrejdet). Forvirret? God kommunikation kan  nemlig være svært, for hvornår er vi sikre på, at den anden forstår, netop dét som er vigtigt for os?

Parforholdets prøve - brætspil...

Vi spillede på et tidspunkt “Hint” med nogle venner. Spillet går ud på, at hvert hold skal gætte så mange ord som muligt, ved at give hinanden hints. Jeg var på hold med min mand- og undervejs blev det tydeligt for mig, hvor meget han egentlig forstår mig og min måde at forstå verden på. (og min måde at kommunikere på).

Jeg skulle gætte “lande med A” – og jeg er virkelig dårlig til geografi. (og det ved min mand) I stedet for at fortælle logisk og geografisk om landene- sådan som min mand ville have foretrukket. Så forklarede han det i stedet, på min foretrukne måde (hvilket jo var vigtigt, når det var mig, der skulle gætte det). F.eks. “land, der ligner en øl lavet i Odense” (Albani-en) – det forstod jeg! eller “Hær på fransk” (Arme-nien). Havde han sagt lande omkring det pågældende land, havde jeg ikke kunne gætte det.

Min pointe: Han satte sig selv i mit sted. Han talte, så jeg forstod det, og hans budskab kom klart igennem.

Hvad krævede det af ham? flere års ægteskab, hvor han har erfaret, hvad jeg (ikke) forstår. Uoverensstemmelser, hvor jeg har fortalt (råbt og grædt), når noget ikke gav mening.

Resultat? Vi vandt spillet. Jeg følte mig set og mødt. Han talte, så jeg forstod det! Det gjorde, at jeg selv blev mere umage for at give ham hints, som gav mening for ham (og ikke på min egen måde).

God kommunikation i parterapi

Ofte kommer par i parterapi, fordi de ikke kan nå og forstå hinanden i deres hverdags kommunikation. De går skævt af hinanden og føler sig misforstået. Nogle gange- når vi ikke føler os forstået, kan vi drage den konklusion, at den anden ikke gider at prøve på at forstå os. Vi er ikke vigtig hos den anden. Måske begynder vi at føle os ligegyldige eller ikke-elsket. Og så bliver parforholdet først rigtig problematisk.

I parterapi træner I god kommunikation. I får en større forståelse af, hvad der foregår hos den anden. Hvilken intention (ønske) et spørgsmål er sendt afsted med. Og I får mulighed for at tale om, hvad det gør ved jer hver især og jeres parforhold, når kommunikationen mislykkedes. 

Gratis afklarende samtale

Har I lyst til at kigge nærmere på hvordan I kommunikerer i jeres parforhold? Udfyld kontakt formular, og få en gratis afklarende samtale om hvordan jeg kan hjælpe jer videre. Læs evt. tidligere indlæg ” 3 gode tips til at styrke forholdet” eller “jeg elsker dig fordi…

Se også disse indlæg

Psykoterapeut MPF - nyt logo fra Dansk psykoterapeutforening.
Psykoterapi

Psykoterapi hvad er det?

Hvis vi ikke er de rigtige til at hjælpe andre? hvad gør vi så? hvordan kan psykoterapi hjælpe dig eller en du har nær? For hvad sker der, hvis Ingen gør noget? Læs om psykoterapi og mulighed for at slippe ud af en uoverskuelig situation.

parterapi hjemme øvelser
Parterapi

Parterapi hjemme øvelser

Er der manglende kommunikation i dit parforhold? Eller synes du kommunikationen imellem jer er dårlig- el. misforstået? Har du brug for inspiration til øvelser eller måder, hvor I derhjemme kan tale sammen på en ny og mere forstående måde? Blogindlæg om hjemme øvelser i parterapi.