Hvad er vigtigt i et parforhold?

hvad er vigtigt i et parforhold? lær at kommunikere bedre med parterapi.
Hjemme hos os skændes vi! De sårede følelser kommer til udtryk gennem ord (læs kraft udtryk! Og råb!) Er det gavnligt? Nej! Er det fornuftigt? Nej, overhovedet ikke. (vi bliver alle ked af det bagefter) Giver det mening? Ja helt bestemt!

Del dette indlæg

At udtrykke følelser

Når vi udtrykker vores følelser, er der et behov – vi gerne vil have opfyldt. ”Du koncentrerer dig kun om dit arbejde” kunne i behovssprog lyde ”Jeg har brug for nærvær fra dig”. ”Du tænker kun på dig selv” – behovssprog – ”Hov, jeg føler mig overset”. ”Du vil aldrig have sex længere” – behovssprog ”Jeg har brug for at vide, at du (stadig) vil have mig.”

Det er vigtigt i et parforhold at give udtryk for sine følelser. Hvis vi ikke gør det, bliver vores behov ikke opfyldt – med mindre vores partner er tankelæser – hvilket de færreste er… Du kan læse mere om behovssprog og hvad er vigtigt i et parforhold her.

Vores behov er dog ofte sværere at udtrykke end de mere kraftfulde følelser. ”Hold kæft, du er en idiot!” Så anklager jeg kun dig! Jeg skal ikke forholde mig til det ønske, jeg selv har. Jeg kan ikke nødvendigvis mærke hvor ondt det gør i mig- når mit behov ikke bliver opfyldt. Tilgengæld, gør jeg forhåbentlig dig ligeså ked af det, som jeg selv er. Og derfra kan vi måske trøste hinanden?

Lyder det som et mønster du kender? Hvis ja, så er der håb forude. Som parterapeut er en af mine vigtigste funktioner, at få vendt bebrejdelser til behovs ønsker. Når par kommer i terapi, ryger der ofte bebrejdelser igennem luften.. ”Du gør ikke… det er altid mig der skal….” når jeg hører sådanne bebrejdelser stopper jeg dem. I stedet italesætter jeg dem som behovsønsker ”Jeg bliver så træt, når jeg skal…. Eller jeg føler mig alene når jeg skal…”

Pludselig giver det mere mening for parret! Både afsenderen – den som har et behovsønske – ”Ja! det er sådan jeg har det” – eller ”Tja… jeg mener mere…” og modtager responderer med- ”Åh hænger det sådan sammen? Jeg vidste ikke du havde det sådan, jeg troede bare…”

Hvad er vigtigt i et parforhold?

At se intentioner!!!

Ofte når vi kritiserer vores partner, er det fordi vi ikke får opfyldt et behov. Prøv at lytte efter næste gang din partner vrisser, snerrer eller sætter dig på plads. Hvad mon din partner har brug for? Hvad har du ikke set/ eller gjort? Som han/hun mangler?

Er I blevet nysgerrige på jeres mønstre i jeres parforhold? Kontakt mig gerne, nogle gange er en enkelt parterapi nok – ”NU forstår vi hinanden”. (som parterapeut er jeg ikke involveret følelsesmæssigt. Jeg kan derfor lytte mere neutralt til det der bliver sagt, og spørge ind til det, uden at føle mig ramt. Nogle gange er det nok, bare at blive hjulpet til at se faldgruberne i jeres kommunikation. Måske kan I derfra klare resten hjemme?

”Nu forstår jeg! Jeg har beskyldt min kæreste, for ting, der faktisk slet ikke har noget med hende at gøre. Jeg har ladet ting gået ud over hende, fordi jeg ikke kunne se og sige, hvordan det faktisk hang sammen! Nu kan jeg mærke og reagere på det, jeg føler. Og vigtigst af alt – jeg kan sige det til hende – jeg stoler på, at hun lytter til mig”

Se også disse indlæg

Psykolog uden ventetid. Psykolog odense kort ventetid. Parterapi odense.
Psykoterapi

Terapi nær Odense- få hjælp uden ventetid

Har du brug for terapi nær Odense uden ventetid? Få hjælp til stress, angst eller parforholdsproblemer med samtaler, der skaber klarhed og forandring. Læs mere om dine muligheder her

konflikthåndtering i parforhold. Få hjælp til at tale bedre sammen med parterapi Fyn.
Parterapi

Konflikthåndtering i parforhold

Hvad har en ovn og et parforhold til fælles? Forleden gik vores ovn i stykker- og jeg kom til at tænke på parforhold! Læs mere for at finde sammenhængen 🙂