Sociale medier

Sociale medier - LB Terapi
Vi bruger en stor del af vores liv på, at kigge på skærm og sociale medier. Nogle gange kan det føles befriende - men oftest bliver kroppen mere stresset af at være online! Når vi tillader os selv en pause, får vi mulighed for at mærke os selv. Hvis det er for svært at gøre på egen hånd, kan en terapeutisk samtale kickstarte processen.

Del dette indlæg

Sociale medier afhængighed - en trussel mod livskvalitet?

I dag lever vi i en verden, hvor sociale medier har indtaget en dominerende plads i vores daglige liv. Fra at være et redskab til at opretholde sociale relationer er det blevet en afhængighed for mange. Ifølge seneste tal fra Institut for Folkesundhed er 86.000 danskere afhængige af sociale medier! Til sammenligning lider 75.000 danskere af en spiseforstyrrelse, 140.000 er afhængige af alkohol.

Disse tal blev fremlagt i DRs Aftenshowet – klik på linket – og se fra 3.20-18.12 min. inde i optagelsen. Men hvad betyder det egentlig for vores livskvalitet?

Ensomhed

Sociale medier sniger sig ind mellem relationerne mellem mennesker og kan blive et problem, når de står i vejen for det, der virkelig er vigtigt for os – som vores relationer til vores børn, partner, og venner.

Ifølge psykolog David Madsen lider 2,3% af alle danskere under dette fænomen. Stresssymptomer som svedeture, hjertebanken og angstlignende symptomer kan være tegn på, at vi mister os selv i jagten på likes og opmærksomhed online. Madsen pointerer, at sociale medier kan være med til at forværre disse problemer ved at skabe ensomhed og depression.

Børns trivsel

Ida Auken, der selv har været sygemeldt med stress, anbefaler at lægge mobilen væk og begrænse skærmtiden for vores børn. Hun understreger vigtigheden af at være til stede i nuet og ikke lade sig opsluge af den virtuelle verden. Hun ved hvor svært det kan være- selv om hun er voksen. Det er endnu sværere for børn, da deres impulskontrol ikke er fuldt udviklet endnu. 

Samtidig er apps’ene en del af problemet, da de er designet med belønningsloops. De fodrer hjernens belønningssystem og fastholder os. Det gør det svært at kontrollere vores impulser. Og endnu mere vores børns. 

De har brug for at vi tager ansvar – at vi går forrest og sætter rammer. At vi begrænser skærmforbruget- og hjælper dem til at få opfyldt hjernes belønningssystem på andre måder.

Hvorfor bliver vi afhængige?

Men hvorfor bliver vi så afhængige? Sociale medier tilbyder en flugt fra virkeligheden, en midlertidig pause fra vores egne svære tanker og situationer. Men som David Madsen påpeger: “I undgåelse findes det meningsfulde ikke”. Det er vigtigt at være bevidst om vores brug af sociale medier og lære at sætte grænser.

Hvis livet er hårdt – hvis dit parforhold, dit job, eller din familie ikke fungerer helt sådan, som du godt kan tænke dig. Så kan det være en befrielse, ikke at skulle forholde dig til det. Sociale medier kan give et frirum- for ubehagelige tanker, for valg og imputs. (tror vi) – for lige modsat bliver vi faktisk stimuleret meget, når vi sidder med næsen i skærmen og “scroller”.

"Ens følelsesliv er kroppens måde at råbe vagt i gevær på Så hvis man begynder at få nogle symptomer på stress, altså så er det helt klart, at vi skal kigge på: Lever jeg kongruent til det menneske jeg ønsker at være? Er jeg den mor eller den far, som jeg i virkeligheden gerne vil stå på? Eller er jeg begyndt at leve inkongruent til det – sidder jeg med de sociale medier, selvom mit barn egentlig har brug for at jeg tilbyder dets nærvær?”

Psykoterapi kan hjælpe

I psykoterapi hjælper jeg dig til at stille skarpt på egne handlinger og holdninger. Hvordan ser dit liv ud, når du er mest glad og tilfreds? hvad skal det indeholde? og hvad mangler måske i dag- lige nu? Du får mulighed for at mærke efter, hvad der betyder noget for dig, og sammen finder vi en vej for dig, der giver mening.

 Narrativ terapi er inspireret af Foucaults teorier om magt og diskurser 

Gennem samtale og refleksion bliver du mere bevidst om,  hvad DU synes er rigtigt og forkert. DINE værdier og overbevisninger. (f.eks. det at være en god mor (el. en GOD NOK mor) kan se ud på mange forskellige måder.

Tips til at bekæmpe sociale medier afhængighed:

  1. Læg telefonen væk: Start med at adskille dig selv fra din telefon. Læg den væk. Ude af øje, (mere) ude af sind.

  2. Vær til stede: Undgå at have telefonen i hånden, når du taler  med andre. Fokuser i stedet på den 3 dimentionelle verden.

  3. Find din egen vej: Vær tro mod (kongruent) dine egne værdier og lad ikke andres online liv definere dine grænser, værdier eller normer.

Vil du høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig? Så udfyld kontaktformular eller ring til mig.

Se også disse indlæg

Hvad er vigtigt i et parforhold? Parterapeut Odense, Faaborg og Svendborg.
Parterapi

Hvad er vigtigt i et parforhold?

Hvad er vigtigt i et parforhold? og ikke mindst- hvordan opnår vi det? Læs min guide med 3 trin her.

Psykoterapeut MPF - nyt logo fra Dansk psykoterapeutforening.
Psykoterapi

Psykoterapi hvad er det?

Hvis vi ikke er de rigtige til at hjælpe andre? hvad gør vi så? hvordan kan psykoterapi hjælpe dig eller en du har nær? For hvad sker der, hvis Ingen gør noget? Læs om psykoterapi og mulighed for at slippe ud af en uoverskuelig situation.