Sorg er som veer under en fødsel. Det gør ondt!
Sorgen kommer og går. Den varierer i styrke. Den kan gøre så ondt – at du tror, du skal dø. Sorgen er samtidig et nødvendigt onde (ligesom veerne ved en fødsel). Du kan vælge at kæmpe imod den- mindske den- forbyde den adgang i dit liv. Eller du kan vælge at acceptere den. Gå med den, og tolerere den, når den dukker op. Uanset hvad, skal du igennem den! Forholde dig til den, og arbejde med den, før end nu igen kan føle dig som et (helt) menneske.
Sorg ved pludselig dødsfald.
Kort før jul blev jeg ramt af sorgen. Min storebror døde i en ulykke! Det kom totalt uventet – jeg var på ingen måder forberedt! Sorgen rammer os alle forskelligt- den har forskellige udtryksformer, styrke og tidspunkter, hvor den fylder mere end andre.
De første par døgn parerede jeg sorgen. Jeg handlede i stedet for at føle. Jeg gjorde hvad jeg kunne, for at min familie (som også var i sorg) havde det så godt som muligt. Jeg ordnede praktiske ting- gjorde plads til at andre mennesker kunne give sig hen til sorgen. Det var en overlevelsesstrategi!
Hvis alle i flokken forholder sig til følelser- er der ingen til at passe på udefra kommende farer. En bliver nødt til at holde vagt. I de første par døgn holdt jeg vagt! Jeg passede på flokken (også selv om de ikke havde bedt mig om det – og havde JEG ikke gjort det, var der sikkert en af de andre, der havde. Det er menneskets overlevelsesinstinkt). Samtidig var sorgen på daværende tidspunkt ikke så kraftig hos mig. Jeg kunne overhøre den – og være lidt i ”Ingenmandsland” hverken totalt knust eller glad – en følelsesløs tilstand, hvor jeg opretholdte det, der var nødvendigt (for både mig selv og flokken).
Sorgproces.
Det næste trin i sorgen var udmattelse. Total udmattelse! Jeg kunne sove-både om aftenen, natten og midt på dagen. Jeg var træt og jeg græd. Jeg kunne intet overskue – og jeg kunne mærke sorgen konstant!
Efter at have været så dybt begravet i sorgen – havde jeg en periode, hvor jeg igen blev lidt praktisk. Jeg fik lidt mere energi- og prøvede igen at være noget for nogen. Herefter kom selve begravelsen og bagefter juleaften- hvor jeg igen ramte bunden totalt. Aldrig har jeg haft så dårlig en dag. Jeg var ingenting! Jeg var ikke tilstede mentalt. Jeg spiste julemad, dansede om træet og åbnede pakker – men jeg forholdt mig ikke til nogen af delene. Jeg var fyldt af følelser og tanker og samtidig tom for energi.
Sammen med nytåret kom en fornyet tro på, at det nok skulle gå- og det værste forhåbentligt var overstået… indtil hverdagen så bankede på døren- som kom endnu en tur med manglende overskud.
Sorg og glæde.
Grunden til at jeg beskriver, hvordan sorgen opførte sig hos mig er, at den opførte sig forskelligt i hele min familie. Vi var hvert sit sted – og havde forskellige behov. Det er svært at hjælpe og trøste hinanden- hvis den ene er totalt udmattet og ikke magter mere, mens den anden er handlingsorienteret og prøver på at arbejde sig igennem sorgen. Så selv om intentionen er der ”vi skal trøste hinanden. Vi skal stå sammen som familie” så kan det være virkelig svært. At lytte, når man selv er fyldt op. At trøste, når man selv har brug for trøst. At anerkende og acceptere, at en anden (der står dig nær) har andre følelser og synspunkter end du selv har. Læs tidligere indlæg om Sorg.
Venners hjælp.
Heldigvis har jeg mange gode mennesker i mit liv. Som støtter mig, og hjælper mig, når livet er svært. Jeg modtog besøg, beskeder, blomster, vin mm. – ting, der viste, at andre mennesker tænkte på mig, og ville hjælpe mig. Flere spurgte også: ” hvad har du brug for?” – Dét er rigtig svært at svare på, når Sorgen optræder forskelligt fra dag til dag. Ofte vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare- for måske kunne jeg heller ikke helt selv finde ud af hvad jeg havde brug for. Nogle snakkede for meget om min brors død. Andre nævnte det overhovedet ikke. Dét var også svært! Men hvordan skulle de fantastiske mennesker omkring mig, kunne regne ud- hvornår jeg havde brug for hvad? Det kunne jeg ikke engang selv svare på! Så på nogle punkter blev hjælpen og trøsten også asynkront med sorgen.
En kvinde fortalte mig, at der er 3 faser i forbindelse med et dødsfald. Ked af det hed, Vrede og accept. Jeg har efterfølgende fundet en guide hos en bedemand – til hvordan man kan hjælpe sine venner, hvis de mister et familiemedlem. Faktisk synes jeg den er meget god. Dog har jeg behov for at tydeliggøre- at sorgen optræder forskelligt fra person til person, fra et dødsfald til et andet. Så den sorgproces jeg er i, iforhold til min storebrors død, er formentlig anderledes end næste gang jeg oplever et dødsfald tæt på. Du kan læse guiden her.
Sorg efter pludseligt dødsfald.
SKAL du begynde i psykoterapi efter et pludseligt dødsfald tæt på dig? Nej ikke nødvendigvis.
KAN du begynde i psykoterapi – hvis du mærker sorg efter et pludseligt dødsfald? Ja.
I terapien er jeg ikke følelsesmæssigt involveret. Jeg har som psykoterapeut MPF overskud til at lytte til dig. At rumme dine følelser, og dine perspektiver. Du skal ikke tage hensyn til mig – i terapien handler det udelukkende om hvordan DU har det. (du skal heller ikke her tage hensyn til andre familiemedlemmer- som også har mistet). Det kan være en lettelse, at tale med en psykoterapeut. Det kan give dig et frirum. I terapien kan jeg hjælpe dig med at gå med sorgen. At arbejde med den, og ikke imod den. (ligesom en jordemoder hjælper en kvinde igennem veerne ved en fødsel). Terapi kan ikke fjerne smerten og sorgen. Terapi kan gøre det tåleligt- og hjælpe dig, så du hurtigere genfinder et fodfæste i dit liv.
Børn i sorg.
Har du børn, som også har oplevet sorg enten i forbindelse med dødsfald, alvorlig sygdom eller andet? Børn i sorg reagerer ofte anderledes end voksne. De går ind og ud af sorgen. Børn i sorg kan græde det ene øjeblik, og grine i det næste. Læs mere om hvad børneterapi kan gøre for dit barn i sorg.
”Ingen mennesker kommer gennem livet uden at opleve alvorlige tab, som medfører stor sorg. Tidligere troede man, at mennesker gennemlevede bestemte sorg-faser i en særlig rækkefølge. Det er dog mere almindeligt, at man går ind og ud af sorgen, som tiden går.”
Kilde: Sundhed.dk
Er sorg naturlig?
Sorg efter et pludseligt dødsfald virker for de fleste helt naturligt. Men hvad så med sorgen over et ventet dødsfald? Hvis et menneske efter længere tids sygdom dør, kan de efterladte stadig føle sorg. Den kan være lige så stor, overvældende og gøre lige så ondt som ved et pludseligt dødsfald.
Det kommer altså ikke an på, om dødsfaldet er “ventet” eller helt uvarslet.
Det kommer derimod an på, hvad DU mister! Hvilken relation du har til den afdøde. Hvilken betydning den afdøde har for dig, og hvilken indflydelse vedkommende har (haft) i dit liv.
Sorgen kommer, når vi fratages noget, som har betydning for os.
Bearbejdning af sorg.
Bedst som jeg tror, at NU er det slut. Nu har jeg bearbejdet sorgen- så pling- kommer den retur med fornyet styrke. ( og ofte på de mest ubelejlige tidspunkter). En præst fortalte mig på et tidspunkt, at livet består af både glæde og smerte. Vi kan ikke undgå smerten – men vi kan lære at leve med den.
Vil du have hjælp til at bearbejde din sorg? Så kontakt mig – og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.
