Taknemmelighed

Taknemmelighed - mærk mere taknemmelighed i dit liv hos psykoterapeut Faaborg
Hvor tit mærker du følelsen af taknemmelighed i dit liv? For de mennesker, der er omkring dig? Personligt er det sjældent, at jeg overvejer om eller hvor taknemlig jeg er. Ofte kører hverdagen bare derud af.. masser af ting, jeg skal gøre og forholde mig til – det er sjældent at jeg tillader mig selv, at mærke efter. (lidt dobbeltmoralsk, når jeg ofte beder mine klienter i terapier om at mærke efter, hvordan de har det.)

Del dette indlæg

Hvor tit mærker du følelsen af taknemmelighed i dit liv? For de mennesker, der er omkring dig? Personligt er det sjældent, at jeg overvejer om eller hvor taknemlig jeg er. Ofte kører hverdagen bare derud af.. masser af ting, jeg skal gøre og forholde mig til – det er sjældent at jeg tillader mig selv, at mærke efter.  (lidt dobbeltmoralsk, når jeg ofte beder mine klienter i terapier om at mærke efter, hvordan de har det.)

Taknemmelighed i weekenden

I weekenden mærkede jeg dog taknemmeligheden. Jeg var ude at køre – helt alene i vores bil – og pludselig hørte jeg mig selv synge ”I love my life.. I am beautiful…” – lyt til ”I love my life” af Robbie Williams her. Jeg kunne mærke taknemmelighed – jeg er glad for mit liv. Jeg kunne mærke, at jeg var afslappet. At jeg havde overskud! Jeg tillod mig selv at nyde det! – og hvad så tænker du måske?

Da jeg kom hjem, fortalte jeg det til min mand. Jeg delte min glæde med ham ”hey- jeg elsker mit liv. Jeg er glad for det. Jeg kan mærke taknemmeligheden. I dag er en mega god dag” – senere på dagen ringede jeg faktisk også til min mor (hun er der altid for mig, når tingene går op ad bakke – hun lytter på mit brok – så selvfølgelig skal hun da også indvies i min glæde. Når livet er let og dejligt. Når taknemmeligheden fylder.) Hvorfor?

Livsvidner i narrativ terapi

Når vi deler gode ting med andre mennesker, bliver de vores livsvidner. De er vidner på, at livet til tider er godt. At vi har opnået de mål, vi har sat os for, eller at livet har flasket sig, sådan som vi ønskede det. I narrativ terapi taler vi om at tykne på foretrukne fortællinger. Dvs. at vi bruger noget tid på at tale om det, som fungerer i dit liv. Det du kan, og det du allerede har opnået. På den måde får du et bedre sted at stå. Du får mere modvægt, til de problemer, som måske tynger dig for en stund. Det kan sammenlignes med at bygge en platform at stå på. Jo mere stabil den er, desto mere sikkert står du, når du skal kigge udad (på de udfordringer, du oplever).  Så næste gang, at jeg møder modstand og tænker – hold op hvor er mit liv noget l.rt – kan både min mand og min mor sige, ok – sådan er det LIGE NU, men i weekenden oplevede / kunne du noget andet. I weekenden mærkede du taknemmeligheden. (derfor er livsvidner vigtige for os. De kan hjælpe os- når tingene bliver svære)

Taknemmelighed i parforholdet

Jeg har et vennepar, som ofte siger ”tak” til hinanden. For små ting, som den ene har gjort for den anden f.eks. tømt opvaskemaskine, eller lavet morgenkaffe mm. Små praktiske ting, som skal gøres for at hverdagen fungerer. Når de siger tak, fortæller de hinanden, at de sætter pris på de ting, der er blevet gjort. De værdsætter hinanden.

I parterapi benytter jeg ofte ”værdsættelsesdialoger”, der udspringer af Imagoterapi. Værdsættelsesdialoger er samtaler, hvor jeg guider parret i, at værdsætte hinanden. De fokuserer på episoder, hvor de mærker taknemmeligheden for det, de har gjort – og gør for hinanden. Det er rørende at se den transformation, der sker, når parret i parterapien følelsesmæssigt begynder at nærme sig hinanden. Ofte kommer par i parterapi, fordi de har svært ved at kommunikere – de føler sig ikke set og hørt. De mærker ikke taknemmelighed i deres parforhold. Når jeg får lov til at overvære en værdsættelses dialog – og se deres reaktioner, bevæger det mig. ”nu ser du mig. Du gør dét, som jeg har længtes efter i så lang tid.”  

Udtalelse fra parterapi:

”jeg synes ikke vi kan få mere ud af den konkrete situation. Men jeg kan godt se, i helikopterperspektiv, hvordan det styrker vores forhold, når vi snakker sådan her. Det er helt sikkert noget – vi skal – og kan gøre mere af derhjemme!”

At sige tak

Dét at blive opmærksom på, hvad der faktisk fungerer for os kan både give mening i individuel psykoterapi og i parterapi. Det styrker vores tro på os selv. Når vi bliver anerkendt af andre, får vi lyst og mod til at gøre mere af det, som giver mening for os. Som er godt for os. Så husk at vise din taknemmelighed, når du mærker den. Sig den højt – kram din familie, partner mm. Det sætter ringe i vandet – og hjælper dig til et liv i mere balance.

Er du interesseret i mere viden så udfyld kontaktformularen eller læs tidligere indlæg – psykolog uden ventetid og jeg elsker dig fordi…

Se også disse indlæg

konflikthåndtering i parforhold. Få hjælp til at tale bedre sammen med parterapi Fyn.
Parterapi

Konflikthåndtering i parforhold

Hvad har en ovn og et parforhold til fælles? Forleden gik vores ovn i stykker- og jeg kom til at tænke på parforhold! Læs mere for at finde sammenhængen 🙂

Hvad er vigtigt i et parforhold? Parterapeut Odense, Faaborg og Svendborg.
Parterapi

Hvad er vigtigt i et parforhold?

Hvad er vigtigt i et parforhold? og ikke mindst- hvordan opnår vi det? Læs min guide med 3 trin her.