Familieterapeut Fyn: Styrk din familie med familieterapi
At have det godt sammen som familie er noget, vi alle stræber efter. Men når skænderierne bliver for hyppige, eller et barn ikke trives, kan det føles som om, at kommunikationen ikke rigtig fungerer. Jeg har set det mange gange i mit arbejde som familieterapeut på Fyn. Der er flere grunde til, at en familie måske ikke fungerer optimalt, og en af dem kan være, at vi ikke altid forstår hinandens perspektiver.
Familieterapi - når dit barn ikke trives
Dette indlæg tager udgangspunkt i et konkret familieterapi forløb.
Forældrene i denne familie kontaktede mig, fordi deres barn ikke havde det godt. De vidste, at der var noget galt, men de kunne ikke helt sætte fingeren på, hvad det var. Der var ofte skænderier i familien, og barnet reagerede mere og mere udadvendt. Jeg mødtes med barnet til flere børneterapier, hvor han kunne få lov til at udtrykke, hvordan han havde det, uden at føle sig dømt eller forkert. I disse samtaler fik han forklaret med både ord og tegninger, hvornår han mærkede Usikkerheden og Misforståetheden samt hvad der triggede det.
I én af vores samtaler tegnede han ovenstående billede på min terapitavle. Han følte sig forkert og oplevede at få skældt ud i en bestemt situation. Forældrene blev overraskede, da de hørte hans oplevelse. Det var ikke noget, forældrene havde været opmærksomme på, og det var slet ikke deres intention. Alligevel havde han opfattet det sådan, han havde mærket Ked-af-det-heden og reageret (i forsvar) med en udadreagerende adfærd. Det gav forældrene et nyt perspektiv- både på situationen, og på deres søns adfærd og strategier. De blev rørte- og fik samtidig en ny og større forståelse af både deres søn, men også af hele familiens mønstre.
Familieterapi Fyn: At skabe forståelse for hinandens perspektiver
Ovenstående eksempel viser, hvordan familieterapi på Fyn kan hjælpe jeres familie. Gennem flere samtaler med forældrene og barnet kunne vi begynde at se de mønstre, der havde været med til at skabe utrygheden og misforståelserne. Forældrene fik øjnene op for, hvordan deres handlinger – selv når de var velmenende – kunne blive opfattet på en anden måde. Det betød ikke, at de gjorde noget galt, men det gav dem en vigtig indsigt i, hvordan de kunne tilpasse deres måde at kommunikere og handle på- så alle i familien havde det godt.
Familieterapeut Fyn hjælper på skænderier i familien
Skænderier og konflikter er en naturlig del af livet i en familie. Men når de tager overhånd og fylder for meget, kan de være med til at skabe frustration og følelser af at blive misforstået. Vi kan blive i tvivl om, hvorvidt vi er elsket (børneperspektiv) og om vi gør det godt nok? (både forældre og børneperspektiv).
Skænderier er ofte et udtryk for deling af holdninger- som går skævt, hvis vi ikke lytter til hinanden. Jeg har skrevet et indlæg om Skænderier i familien. Som familieterapeut på Fyn ser jeg det som min fornemmeste opgave, at hjælpe jer til at lytte og forstå hinandens meninger – og derefter nå til enighed.
Familieterapi og relationsterapi?
Sidder du og tænker over, hvad forskellen på Familieterapi og relationsterapi er? Svaret er næsten ingenting. De er forskellige navne – hvor relationsterapi kan dække over flere relationer end blot familie (f.eks. kollegaer, venner, naboer, el. andre grupperinger) Du kan læse mere om Relationsterapi her.
Familieterapi eller relationsterapi er for jer – der vil drøfte jeres udfordringer. Blive klogere på, HVAD I gerne vil med jeres børn. HVORDAN I vil nå derhen. HVORFOR I vil? Og hvad I er villige til at ofre, for at nå derhen. ( tænk bare på ordsproget ”At vælge sine kampe med omhu”). Intet er perfekt – så hvad kan og vil vi gå på kompromis med?
Jeg hjælper jer i jeres proces. Jeg har mere end 15 års erfaring som pædagog og i at arbejde med udsatte unge. Familieterapi hjælper jer til at sætte fokus på hvad, hvordan, hvornår I opnår det, I ønsker, samt hvorfor det er vigtigt for jer. Måske er I ikke enige – vi kommer som forældre med hver vores erfaringer. Hver vores opdragelse. Når to (forskellige) sæt erfaringer og oplevelser skal kombineres kræver det kompromisser og forståelse af hinandens perspektiver. Hvis I bøvler med det – kan parterapi give jer større forståelse for hinanden (og jeres holdninger og meninger). Parterapi behøver ikke handle om knas i parforholdet eller at I ikke længere elsker hinanden. Parterapi kan også handle om at få skabt en bedre kommunikationsform imellem jer som forældre.
Er I interesserede i mere viden? Så læs tidligere indlæg: Relationsterapi – hvordan enes vi? I kan også skrive spørgsmål pr. mail eller udfylde kontaktformularen – så kontakter jeg jer.