Et medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening er et kvalitetsstempel. Alle vores medlemmer skal leve op til en række kriterier om uddannelse og erfaring for at få lov til at kalde sig psykoterapeut MPF. Denne titel er klienternes garanti for, at terapeuten har de kompetencer, der skal til for at give den rigtige hjælp og behandling.
Hvordan opdrager jeg mit barn bedst? Hvilke overvejelser skal jeg gøre mig? Hvordan giver jeg mine værdier videre til mit barn? (og hvad kommer jeg utilsigtet til også at lære mit barn?)
Hjemme hos os skændes vi!
De sårede følelser kommer til udtryk gennem ord (læs kraft udtryk! Og råb!)
Er det gavnligt? Nej!
Er det fornuftigt? Nej, overhovedet ikke. (vi bliver alle ked af det bagefter)
Giver det mening? Ja helt bestemt!
“Efter parterapi kan jeg fornemme at der er noget der er lettet i vores kommunikation. Og det er det satans til sjove, der er ved parterapi. Det at sætte ord på ting gør nemlig at alting bliver lidt lettere…
Jeg har ikke set, hvad dine intentioner har været…
At være til parterapi sammen vil jeg sige var sindssyg godt. Og måske tror jeg at vi begge to bedre forstod, hvad der var gået galt.”
– Udtalelser fra “Gift ved 1. blik”.
Når to (forskellige) sæt erfaringer og oplevelser skal kombineres kræver det kompromisser og forståelse af hinandens perspektiver.
Familieterapi eller relationsterapi er for jer – der vil drøfte jeres udfordringer og finde en fælles vej for jeres familie.
Hver 3. af os får en psykisk sygdom på et tidspunkt i løbet af livet! Her og nu har ca. 20 procent af den voksne befolkning symptomer på psykisk sygdom. Hertil kommer et ukendt antal børn, unge og voksne, som mistrives, og som er i risikogruppen for at udvikle alvorlige psykiske problemer. Der er således flere unge med psykiske lidelser og udfordringer end vi (læs mig) umiddelbart antager. Hvorfor? Hvad er der galt i vores samfund? Og hvordan hjælper vi unge med psykiske lidelser?
Er du en god mor? Er du i tvivl? Bange for ikke at gøre det godt nok? Kommer du til at sammenligne dig med andre mødre? Hvordan ved du om, du er en god mor? Om det du gør er godt (nok)? Det er først om mange år, at vi kan se konsekvenserne af vores valg og handlinger i forhold til vores børn. Som mor kan Tvivlen fylde meget – og nogle gange tager den overhånd.
Hvor tit mærker du følelsen af taknemmelighed i dit liv? For de mennesker, der er omkring dig? Personligt er det sjældent, at jeg overvejer om eller hvor taknemlig jeg er. Ofte kører hverdagen bare derud af.. masser af ting, jeg skal gøre og forholde mig til – det er sjældent at jeg tillader mig selv, at mærke efter. (lidt dobbeltmoralsk, når jeg ofte beder mine klienter i terapier om at mærke efter, hvordan de har det.)
Et par kommer i parterapi med en oplevelse af, at deres kommunikation ikke går så godt. De kan blive uvenner, og så går det i sig selv. De får ikke rigtig talt om, hvad der er sket imellem dem. Hverken imens det sker, eller bagefter. De har begge trukket sig fra kontakten til hinanden. De lever mere parallelt end sammen
“Næsten hver tredje 16-24 årig kvinde har et dårligt selvværd.”
“Høj mistrivsel i ungdomsårene øger risikoen for social marginalisering i voksenlivet” Læs mere om lavt selvværd hos unge og hvad du kan gøre – både som ung og som forælder.
